Tidligere månedens rytter

Månedens rytter juni 2013 

Sille Rix og Lone Thrane 

I efteråret 2008 fik Sille og jeg vores første bekendtskab med Herning Rideklub, det blev starten på et liv hvor hesteverden fik en kæmpe betydning for vores familie, vi vidste det bare ikke helt selv på det tidspunkt 🙂  Sille var 3 år, vi begyndte til Micro ved Else og det blev også Silles møde med elevponyen Signe. Sille red undervisning på Signe – vi blev så glade for den lille charmetrold at vi købte hende til Sille da hun blev 5 år – Silles bekendtskab med signe blev ikke helt uden problemer – det blev til slæbe tur igennem brandnælder på vej til miljøvejsfolden, det blev til utallige flyveture på Signe og prisen blev også en brækket arm og en pige der mistet lysten en lille smule – men så kom Malaco ind i Silles liv.  Malaco fik Silles ride glæde tilbage igen, så fræk Signe var, så rolig var Malaco. Sille er vild med at spring og blev også selv vildere 🙂 – vi valgte at komme af med Malaco for at sige hej til Frenki – Frenki var springpony og var en ener på alle måder – det var Silles et og alt. Sille nået ikke rigtig noget ridemæssigt på Frenki men fik en ven for livet som hun desværre måtte sige farvel til for ca. 14 dage siden da vi måtte aflive ham pga. Taroksyge. Sille har i perioden hvor Frenki har været ude af drift pga. af seneskader vendt tilbage på Signe – noget større og stærkere så nu er det Sille der har bukserne på og det har da også resulteret i rigtig mange fine resultater i spring og dressur.

Alt i mens jeg rendte rundt med Sille til Micro ridning ved Else kan jeg godtkunne  mærke at den hesteverden jeg forlod som 15 årig ligesom kommer tilbage med fuldt tryk – men i en alder af 40 år syntes jeg alligevel det var lidt af en overvindelse at skulle række hånden op og sige – Har i sådan et hold for sådan en som mig i en alder af 40 år der engang har haft et ride liv – jeg tog mig sammen, spurgte Else og som Else sagde der er hold til alle – så gik starten ellers for det vilde rideliv der skulle hentes nogen år ind og mål blev der sat…. puha det gik rigtig stærkt – starten blev undervisning på Candy så blev det til lidt fjordbolle ridning på Frederikke og til sidst blev det Jeppes tur, det blev også slutningen på min elevhestekarriere 🙂 

Jeg bliver så den heldige ejer af Domingo fantastisk lærehest for mig – han får mig virkelig til at rykke på det billede jeg har om at når man er +40og konkurrence rytter vist ikke er eksisterende 🙂 – der sker fremskridt i min ridning og mere vil have mere så efter rundbords snak med Rix ( min mand 🙂 ) ,Belinda og jeg får vi (  mest Belinda) , overbevist Rix om at hvis jeg skal videre i min ridning, som Belinda mente jeg kunne, så måtte der en anden hest til, og så dejlig og forstående en mand jeg har kommer Ariston. Så nu ser det sådan ud at jeg på de 3 år jeg har haft Ariston har redet fra at være ikke konkurrence rytter til at ride LA1/LA2  på distrikts plan …og  vi vil gerne mere Ariston og jeg så vi træner og træner , heldigvis har denne sport ingen alders grænse, og så er vi også så heldig på HER at vi har forskellige hjælpemidler til at komme til hest – jeg er pt. Kommet til skamlen og når alderen bliver til dette så er rampen og liften der 🙂 – en ting er sikkert alderen er ikke en showstopper – det er hesteverden for fantastisk til. Alt det som Sille og jeg har nået og oplevet sammen, er jo kun sket fordi vi har mødt nogle fantastiske mennesker og dem vil jeg gerne fremhæve og takke her.   Rikke Bondesen Tusinde tusinde tak fordi du var så imødekommende og tog dig af os da vi i 2008 kom til HER – vi har haft og har et fantastisk venskab som Sille og jeg ikke ville undvære….. 

Brinnie Tusinde tak fordi du fik mig til at tro på at fordi man er +40 så kan man godt gå til ridning. Janni – Tusind tak for den du er, du lærte mig alt om det at være hesteejer og var den perfekte halvpart.

Sara Kjer og Julie skov hvad skulle Sille og jeg gøre uden jer – skønne og fantastiske piger  Belinda – Tusinde tak for din rummelighed og tålmodighed. 🙂 

Ingen skal føler sig overset for alle jer skønne mennesker der er på HER bidrager til på hver jeres måde at Sille og jeg ikke ville undvære dette for noget…… 

Kærlig hilsen Sille og Lone  🙂 


Månedens rytter maj 2013 

Louise Sørensen 

Hej 🙂 Mit navn er Louise Sørensen, jeg er 20 år gammel og holder pt. Sabbatår, hvor jeg arbejder i ridefyssen og på MCD. Efter sommer begynder jeg forhåbentligt på min drømme uddannelse som fysioterapeut. Første gang jeg selv red på en hest var jeg knap 7 år gammel. Det var ved Henne Strand på en Islandsk hest. Siden den tur tiggede jeg mine forældre om at måtte få lov at starte til ridning. Der gik ikke længe inden de gav sig, hvilket jeg tror de har fortrudt mange gange siden :P. Jeg begyndte til ridning på dejlig HER på den dengang rimlige unge Claus. Da jeg altid har været høj af min alder gik der ikke længe inden jeg måtte skrifte til en større pony, her fik jeg Lukas. Lukas og jeg var vildt gode sammen, vi vandt to fjerde pladser til vores første kommandoridning (Ud af fire). Jeg var pavestolt. Jeg kan egentlig ikke helt huske, hvorfor jeg fik en ny pony at ride undervisning på, men det gjorde jeg. Det var Bobby. Da Bobby og jeg ikke svingede så godt, begyndte jeg at ride på Kliver en super sød hoppe. Som dog en enkelt gang gik amok i en bukkeserie, hvorefter min far skræmmer livet af stakkels lille Janni som skulle ride hende bagefter. Meget pædagogisk. Da jeg nu var ved at have gået til ridning i nogle år besluttede mine forældre, Belinda og jeg at det var på tide med en halvpart. Det blev i Tulip, hende red jeg i knap to år, hvor jeg også var begyndt at snuse lidt til springningen. Efter en dejlig sommerferie i Egypten, fik jeg den sørgelige besked, at Tulip skulle sælges. ØV! Men dette var blot starten på et helt nyt og spænende kapitel. Mine forældre gav mig lov til at få min egen pony. Vi fandt skønne Moonlight kun 4 år gammel. Han var noget af en opgave. Han kunne ikke andet end at stikke af med en den første lange tid. Men da dette var rettet op, blev han en fornuftig pony, som bestemt elskede at spring og syntes dressuren var lidt træls. Mine  pony år sluttede før tid. Jeg havde købt en 1,5 årig hoppe, som skulle være min kommende dressur hest. Det gik desværre ikke som vi havde håbet. I en alder af 3 år blev hun ifolet ved et uheld på sommergræs. Ingen kendt til det. Efter lang til hvor Belinda syndes hun kun blev tykker og tykker (Belinda havde i sjov sagt ” den har vel ikke været samen med hingsten?), begyndte hun at få mange nyreslags anfald. Efter en enetime fik hun et anfald igen og vi tilkaldte dyrelægen. Hun kunne så konstatere at hun var ifolet i ca. niende måned. Det kom som et stort chok for os alle, der gik ikke længe inden vi flyttede hende ud på en gård. Fødsel gik godt og føllet var så smukt. Men efter fra vænningen gik det kun tilbage med min dejlige hoppe. Hun blev aflivet i en alder af 5 år hendes krop havde lidt overlast i bagbenene pga. den naturlige i foling. Jeg ville aldrig ride igen! Der gik god kun fire måneder så var jeg i gang med at ride på elevhesten Jerome. Da han blev solgt, havde jeg igen fået blod på tanden og vi begyndte at kigge på heste. Belinda red Zefir for Rikke og ham fik jeg lov at ride på i nogle uger. Hvorefter jeg fik af vide, at han skulle sælges. Belinda mente, at han lige kunne være en for mig.  Jeg var ikke svær at overbevise, da jeg i forvejen var smask forelsket i ham. Mine forældre var ikke helt så overbevidste. Men som i alle kan se endte det med, at vi købte den smukke plethest. Jeg har til sommer haft ham i to år. Så skøn og spøjs en hest skal man lede længe efterJ

Belinda har altid været en stor hjælp og støtte for mig. Både ved køb af hest/pony men også hvis alt bare ser sort ud. Det skal du virkelig have tak for!!!! Også en stor tak til mine dejlige forældre som var med til at starte hele dette eventyr og altid har været der for mig. HER er et skønt sted. De fire måneder, hvor jeg ikke red var så meningsløse. Herning rideklub kan og skal ikke undværes. Det er sjældent man finder så mange herlige mennesker på et sted  🙂  

 Kærlig Hilsen Louise  🙂 


Månedens rytter april 2013 

Louise Hagelskær Jacobsen

Louise fylder 14 år her d. 7 april, og går i 7 klasse på Vestervang skolen. Derudover skal Louise konfirmeres d. 28 april.
Louise startede til ridning da hun var 6 år gammel på gamle Claus. Efter at have tullet rundt på ham, var Louise så heldig at få part på Universal. Men da Universal desværre skulle sælges, fik hun part på Silas. Louise sprang meget på både Universal og Silas. Da Silas desværre måtte pensioners  valgte Louise at holde en pause, hvor hun spillede en masse håndbold. Men efter et halvt år, var savnet til HER rideskolen blevet så stor, at hun heldigvis vendte tilbage til os 🙂

Nu rider Louise dressur ved Kamilla om mandagen, og flyver rundt i den store ridehal til spring ved Sarah om onsdagen. Louise har haft et rigtig godt samarbejde med Wikking, hvor hun har opnået at vinde en delt andenplads i LC1 med 64 % og har derudover også vundet LC-spring til sidste stævne. Da Wikking desværre ikke længere lyster at være elevpony, blev det besluttet at han skulle sælges. Dette blev Louise selvfølgelig rigtig ked af, men var samtidig enig i, at Wikking trænger til blive solgt videre til en anden sød pige. Her har Louise været HER  meget behjælpelig, da hun har hjulpet os med at få taget en salgsvideo i spring. Det er vi rigtig glade for!
Men eftersom Wikking er blevet pillet ud af undervisningen rider Louise nu på Malaco, som indtil videre går rigtig godt. Her er der jo tale om en rutineret pony og rytter – hvilket betyder at Louise og Malaco allerede springer højt og kan lave en del svære dressurøvelser 🙂

Udover at være en dygtig rytter er Louise altid en smilende, sød og hjælpsom pige, som vi er rigtig glade for at have her på rideskolen. Vi glæder os til at følge hende i årene frem, for med hendes gå på mod, skal hun nok komme rigtig langt 🙂             Knus og kram fra Kamilla og Rikke. 


Månedens rytter marts 2013 

Sara Kjer Andersen 

Hej mit navn er Sara Kjer Andersen og jeg er 16 år. Jeg har næsten redet hele mit liv, og jeg begyndte da jeg var 5 år gammel. Ridning betyder meget for mig og jeg er taknemmelig for den opbakning som jeg får fra mine forældre og min storesøster. Min søster red, og det er nok grunden til jeg selv startede. Min start på ridning begyndte ude på Kærbo ride klub, hvor jeg red på min halvpart Mozart. Vi flyttede til Herning rideklub i 2005 og året efter fik jeg min egen pony. Hun var en smuk palomino hoppe som hed Sunbreeze, i det første år jeg havde hende, var hun en stor kamp for mig, da hun hverdag smed mig af og jeg gad ikke rigtig ha hende. Men jo ældre jeg blev, og med hjælp fra min daværende spring ride lærer Rene og min storesøster, fik vi knækket koden på hende. Sunbreeze og jeg nåede sammen op til LA på distrikt plan og LB I dressur. Efter hende fik jeg Ozzy en dejlig 2 pony og en dejlig 3 pony som jeg red for min søster. Ozzy og jeg havde en fantastisk start sammen, men der sket dog det, at han ikke overholdte mål inden for 2 pony. Vi fik vores problemer inden for springning, så vi måtte springe over på dressur siden. Tiden i dressur var skøn med Ozzy, og han gav mig min rutine for dressur. Efter noget tid valgte min familie og jeg at sætte Ozzy til salg. Vi havde dog meldt ham til på Morsø, men da jeg ikke havde lyst at spring på ham, var dyre råd jo gode. Men min familie har dog altid en løsning, så 1.2.3, havde min søster fundet en låne pony. SÅ KOM PONYEN FENJA. Jeg sprang på Fenja første gang dagen før vi tog til Morsø 🙂 . Jeg startede 5 klasser på hende (LB-LA) og drog hjem med 4 placeringer. Da min mor, søster og jeg kom hjem var vi solgt i den lille sorte stjerne, men vi manglede dog en brik i spillet og det var daddy (Ozzy var jo ikke solgt, så det var imod hans principper at købe en ny inden da 🙂 ). Men gudskelov havde jeg min mormor, som syntes Fenja var ponyen for mig, så hun lagde pengene ud til Ozzy var solgt. Det var Fenja der gav mig den fedeste tid / oplevelser, hun bragte mig helt op på landsplan, gjorde mig B-rytter, som var mit store mål som pony rytter. Men med tiden blev jeg for stor til Fenja, så hun blev solgt (stor tak til Julie Skov for hjælpen). Mit sidste pony år var på min dejlige 1 pony Candy, som har givet mig mange røde rosetter  på distriktet plan. Nu hvor jeg er blevet for gammel er Candy blevet lejet ud til Merete, og det er jeg meget taknemlig for, da Candy har det så godt sammen med Merete.

Nu er min heste tid startet, og det er en fed oplevelse, med mange udfordringer!!! Jeg har mig en stor hvid hoppe, som hedder Konstantin`s Evita, som er meget bestemt og ved hvad hun vil. 🙂  Men hun har en udstråling og et hjerte af guld. Hun har givet mig fantastiske oplevelser på så kort tid, (fik hende i august 2012) sammen er vi klar til at springe LA. I dressur håber vi på at blive klar til LA 1, sidst på året.

* En stor tak til Belinda Jeppesen, som altid er der for mig, ligegyldigt hvad jeg rider på….. 

* En anden stor tak til Sarah Kroman, som har givet mig lysten og modet tilbage, på spring bane. ( + Du må bære over med mine humør svingninger:-) )

* Tak til Lars Trier, uden ham havde jeg aldrig opnået mit mål med Fenja..            KH Sara 🙂 


Månedens rytter februar 2013 

Mette Sandgaard 

Hej mit navn er Mette Sandgaard og er 24 år . Jeg har stort set redet hele mit liv og er næsten vokset op på Herning rideskole. Startede min ridetid da jeg kun var 3 år gammel nede på HER . Min storesøster Louise red dengang og så vil lillesøsteren selvfølgelig også begynde. I starten de første par år red jeg på en lille pinto pony der hed Polly. Men der gik ikke lang tid før jeg begyndte og ride på min storesøsters pony Musse,som var en meget bestemt dame:) Brugte meget af min tid dernede da jeg var lille. Der gik ikke mange år før jeg overtog Musse fra min søster da hun fik en anden pony. Sammen med Musse lånte jeg også en anden lille vild hvid bandit Silver, som jeg suset rundt på. På et tidspunkt fandt vi en rigtig fint 3 er pony Lee Ann som vi købte da vi synes jeg skulle have en jeg rigtig kunne komme til stævner med. Hun var en lille vild dame,men hun endte alligevel med og komme med til DM til sidst. Sammen med Lee Ann fik jeg også en gammel 2 er pony Pontus som jeg kunne lærer en masse af. Han havde startet alt muligt i spring men kunne også godt gå dressur,så det var også også lidt sjovt engang imellem. De sidste par år jeg havde fik jeg to 1 er ponyer. En meget smuk pinto hingst Nick w som vi købte fra Holland og quidam w som kom fra Irland. Begge to var pinto er. Red en masse både på distriktsplan og lands. det var en fantastisk dengang, men desværre havde jeg et tidspunkt hvor jeg syntes det blev for meget og valgte og tage en beslutning og sælge mine heste og prøve noget andet. Der gik kun et år så fandt jeg hurtigt tilbage igen. Engang ridepige altid ridepige:) Vi fandt en rigtig fin unghest nede ved Rene Fredslund på 4 år. Nu var jeg blevet for gammel til og ride pony så skulle have en stor et. calvarro var også en bestemt herre men fik dog alligevel nogle rigtig gode år på ham. desværre stoppede jeg igen da jeg skulle igang med og læse og synes ikke jeg havde tid til begge dele. I fire år var jeg helt væk fra sporten. det er altid godt og prøve og lave noget andet. Fandt hurtigt en andet sport og gå op i og det var dans:) i 4 år dansede jeg en masse men kunne simpelthen ikke glemme alle de gode år man havde sammen med hestene og selvfølgelig også alle ens venner/veninder. Så da jeg var færdig udlært tog jeg ned til min gamle træner Lars Trier ,hvor jeg fandt en fantastisk hest Viana som jeg stadigvæk har den dag i dag. Viana og jeg har redet en masse stævner og ungheste klasser sammen. Lige nu går hun landsstævner i mb og ma og glæder mig til og se hvad vi ellers kan opnå sammen. Regner med at i 2013 vi tager et par smut til udlandet og rider så det vil jeg glæde mig rigtig meget til:) I sommers fik jeg en rigtig fin lille rød dame Aliticante som også tegner en rigtig go fremtid. Hun er en rigtig nussetrold som der sikkert er mange af jer der har opdaget. Har i mange år stået opstaldet andre steder end Herning rideskole, men kom tilbage i sommers igen. Det er rigtig dejligt og komme ned til de gamle rammer igen,klubben har jo stort set været mit andet hjem i mange år:) Elsker og kan komme ned og hygge i  klubben til hverdag og syntes det er et rigtig godt sted for både børn og voksen. Glæder mig til og se hvad der kommer til og ske i år 2013 med mine heste. Som jeg altid har fået af vide hvor der er vilje er der vej. så har man en drøm med sin hest/pony skal man bare klø på og måske en dag går den i oplevelse. 🙂 
 
Mange vrinks fra  Mette Sandgaard 🙂 🙂  


Månedens rytter januar 2013 

JOSEPHINE RATHJE FACIUS 

Josephine er 11 år og går i 5 klasse på Herningholms skolen.  Hun startede til ridning i højris Rideklub da hun var 5 år på en shetlandspony der hed Bette squis. En dag skulle hun prøve en anden pony , den var lidt vild og smede hende af, og  Josephine blev lidt bange.. Josephine og hendes mor  besluttede at holde en lille pause med ridning..  Den lille pause kom til at vare cirka 2 år men med så meget plagen at Josephine startede igen i højris da hun var 8 år, på en dejlig pony der hed sunshine.  Josephine og hendes mor  snakkede om at prøve Herning rideklub da de  jo bor i Herning. Det var svært da hun var blevet så glad for Sunshine.  Den 1 oktober 2011 tog Josephine og hendes mor ned på Herning for bare at kigge.. 🙂  Josephine og hendes mor fik lavet en aftale om en prøve time dagen efter..  Josephine startede med at ride på elev ponyen  Haakon , derefter en kort periode på Pepsi , men en dag helt tilfældigt blev Josephine spurgt om hun ville passe elev ponyen Speedo en weekend.  Hun blev så glad for speedo at hun fik halvpart på ham den 1 marts 2012 , og siden da er det gået rigtig stærkt med  Josephines ridning..  Hende og speedo har nået at starte en del stævner ,  både spring og dressur , og har  fået placering med hjem hver eneste  gang.. blandet andet kan det nævnes at til Josephine og speedos første udebys stævne fik en 1 og 2 plads med henholdsvis 75 og 73 % Men den største stævne oplevelse var her i december da Josepine blev meget velfortjent klubmester i dressur  2012 for elev ryttere.  Josse og speedo flyver rundt i den store ridehal hver onsdag til spring hvor de gerne hopper 80 cm 🙂  Til springstævner har de haft massere af nulrunder i U klasser og i 2012 blev de i klubmesterskabet i spring flot nr 3 .  ud over alt det sportslige er Josephine altid en sød ,rar og smilene pige at møde på stald gangen. Josephine er altid klar på at hjælpe hvis der er nogen der har behov for det..  vi er alle sammen super glade for at dig og din familie ”har slået jer ned”  på HER

 Vh Kamilla og Rikke 


Månedens rytter december 2012 

Anne Møller Grout 

Hej! Mit navn er Anne Møller Grout. Jeg er 14 år og går i 8. klasse på Herningsholmskolen.  Jeg bruger meget tid på HER, hvor min dejlige springpony Fire Fly står 🙂 Jeg begyndte at ride da jeg var 8 år. Jeg havde i lang tid tigget mine forældre om det.  Jeg startede med at ride på et hold en gang om ugen på gamle Claus, det gjorde jeg i ca. 2 år, indtil jeg var blevet for stor til ham. Efter ca. et år hvor jeg havde redet på mange forskellige ponyer, fik jeg lov til at få en halvpart. Samtidig kom en ny elevpony ned på rideskolen – Beauty, bedre kendt som Blobber. Da jeg fik halvpart på hende, begyndte jeg også at springe. Hun fik desværre en skade og kom ud til en landmand. Jeg fik tilbuddet om at få halvpart på Jump, som ikke havde været der i lang tid, men han havde allerede nået at lave en masse ballade. Jeg ville give ham en chance, så skidebange satte jeg mig op ham, og efter undervisningstimen var jeg sikker på, at det skulle være ham, jeg skulle have halvpart på. Det gik dog ikke altid så godt…  Det lykkedes mig at falde af næsten hver eneste gang jeg sprang på ham. Min far (Mylle) begyndte at være på HER mere og mere. Noget skulle han jo få tiden til at gå med, når vi ikke kunne bruge weekenderne på at køre til håndboldkampe. Jeg havde spillet håndbold siden jeg var helt lille, da jeg er født ind i en håndboldfamilie. Jeg havde haft halvpart på jump i næsten et år, da jeg fik den sørgelige nyhed, at Jump skulle sælges.  (Det skete dog først halvandet år efter.) Min mor og far gav mig endelig lov til at få min egen pony.  Jeg fik min første pony Fire Fly som den gang var 12 år gammel. Efter jeg havde haft ham i et par måneder kom Sarah ned på rideskolen som underviser i spring.  Det gik hurtigt fremad og inden længe begyndte vi at starte LB til distriktsstævner Det gik bare fremad og vi sprang højere og højere til træning. En uge før det længe ventede stævne på Mors i maj, var Fire MEGET halt og få dage efter blev han kørt ned til dyrlægerne. Vi fik en pony, der skulle stå stille i 2-3 måneder med hjem. Hans akillessene var blevet ødelagt.  Senere havde et uheld med ham, da han stod stille. Han blev lukket ud på en forkert fold, og skaden hævede op igen. Endelig kom vi gang med genoptræningen. I oktober var vi færdige med den 8 uger lange genoptræning. Den første dag efter var han halt igen…L  Han var oppe ved dyrlægerne i 3 dage, hvor de fandt ud af at han havde fået en rygskade af genoptræningen… Den skulle trænes væk, og det er vi så i gang med nu.

Jeg vil gerne sige STOOOOORT tak til mine dejlige forældre, som altid har hjulpet mig med alt, Cecilie med at finde den perfekte pony, Sarah Kroman som hjælper mig meget med genoptræningen, og til ALLE DE DEJLIGE MENNESKER PÅ HER som altid kan gøre mig glad 🙂 Jeg er så glad for at være på HER og håber at jeg bliver der i laaang tid.

KH Anne 🙂 


 

Månedens rytter november 2012 

Rebecca Grøn Pliniussen 

Hej, jeg hedder Rebecca Grøn Pliniussen og er 13 år gammel. Jeg går til ridning på HER , og har min egen pony Elvis. Jeg bruger meget af min fritid nede på HER ,og jeg nyder hvert et sekund.  Da jeg kun var et halv år gammel sad jeg første gang på en hest … Men begyndt først at gå rigtig  til ridning da jeg var 2 år gammel 🙂  .  Jeg red på et par elevheste, og min søster Betinna´s hest. Jeg så meget op til Betinna og har altid gjort det, og da hun red var det helt naturligt at det skulle jeg bare også gøre 🙂 

Jeg begyndte at ride en del på en lille rød shetlænder ved navn Tot, og var meget glad for ham. Men en dag kom jeg ned på rideskolen han solgt, jeg blev selvfølgelig meget ked af det, men fik hurtigt en anden som jeg kunne ride på.  En dag kom en pony ved navn R2 D2  på HER, den var SÅ smuk!  Alle ville snakke med ham fordi han var så sød og smuk, men det ville han ikke. Han var bange! Han bed og lagde øre af alle der kom i nærheden af ham. Men en dag blev jeg så forelsket i ham,  og begyndte at ride på ham.  Rideskolen synes stadigvæk han var træls fordi den bed folk,  og HER ville derfor sende den væk. Betinna og jeg plagede vores mor ( Else )  i et stykke tid, og fik hende til sidst overtalt til at købe ham. 🙂  Vi ændre lidt i stavelsen af hans navn og det blev til, Arto Déto. ( Vi kaldte ham  Arto ) .  Da han begyndte at lære mig, min søster og min mor bedre at kende, var han ikke så sur mere og  bed ikke så meget mere 🙂    Jeg begyndte at ride undervisning ved Belinda… Det gik hurtig frem af , vi startede stævner  til LC2 i dressur  og LC i spring.  En dag var han halt til træning men jeg tænkte ikke mere over det og satte ham bare tilbage i stalden. Han var stadig halt de næste dage, så vi tilkaldte en dyrlæge. Det viste sig at det var en skade. Han skulle stå stille nogle få måneder, og derefter trænes op efter et genoptræningsprogram. De måneder gik og der skulle genoptrænes.  Men efter nogle uger fandt vi ud af  at han så halt ud igen. Vi prøvede virkelig ALT!  og fik gode råd fra dyrlægen  men det endte med at vi fik af vide der var en ret stor chance for at han skulle aflives. En dag  fortalte min søster og min mor at han skulle aflives. … 🙁  Min verden brød sammen! Min lille dejlige pony som jeg elskede så højt skulle dø … !  Jeg er aldrig kommet over det ,og kan stadig blive ked af det når mine tanker falder på ham. Den dag han skulle aflives var min mor, min søster og jeg nede på rideskolen kl. 5  om morgen for at tilbringe den sidste tid sammen med ham.  Nogle timer efter kom dyrlægen og så var det farvel Arto, et stort kram og et mys, mens tårnende trille ned af kinderne …. ( det var bare hårdt … )  Vi kiggede på ny pony ,jeg var ude og prøve en masse forskellige, bla. en pony ved navn  Pepito. Flot 2’er pony der var  hvid som vi endte med at købe 🙂  Det gik rigtig godt indtil han begyndte at løbe af med mig, smide mig af og stikke af. Jeg blev bange for ham , og vi fik af vide vi skulle gøre noget ved det.  Det kom helt af sig selv da han fik  konstateret hudkræft , han havde en knude der hvor gjorden sad, det var grunden til at han  stak han af og alt det han havde gjort..  Han blev derfor  sendt tilbage til gamle ejer , da han jo ikke kunne blive min ridehest 🙁 

Jeg skulle nu endnu engang ud og  kigge efter pony … , der kom der et fantastisk  ”tilbud” nemlig på min nuværende pony Elvis. Elvis er  en sort/brun Islænder og connemare. Han var rigtig sød, men kunne ikke så meget da vi købte ham. Jeg har trænet ham op til hvad han kan idag 🙂   Det er begyndt at gå super godt , men vi har dog stadig vores op og nedture.  🙂  Vi starter nu LA på distrikts plan , og skal snart starte vores første MB til Christmas  warm up Show i Wilhemsborg , det glæder jeg mig rigtig meget til :-).  Jeg rider  undervisning i spring tirsdag og torsdag ved Sarah Kromann , og det er jeg rigtig glad for!!!!  Det er bare begyndt at gå så godt for mig og Elvis efter jeg har fået Sarah som træner i spring …. 🙂 Rigtig stor tak til dig Sarah for din tålmodighed med mig og Elvis 🙂  Jeg har altid haft min søsters og min mors støtte , det er jeg meget glad for!   –    Herning rideklub er den bedste rideklub og jeg er så glad for at gå der! Der er så mange på min alder som jeg har det så godt med , det er bare fedt 🙂 !           Kærlig hilsen Rebecca Grøn Pliniussen 🙂 


Månedens rytter oktober 2012 

Kamilla Bach 

Hejsa! Mit navn er Kamilla Bach og jeg er 18 år gammel. I kender mig jo nok alle sammen, da jeg bruger meget af min tid nede på rideskolen i samvær med jer alle. I kender mig nok alle som en super sjov, festglad, og meget udadvendt person. Meeeeen, det er ikke det jeg vil fortælle jer om – jeg hellere fortælle lidt om min baggrund indenfor rideverdenen:

Jeg startede med at gå til ridning da jeg var 4 år. Jeg havde længe plaget mine kære forældre om at få lov til at starte med at gå til ridning. Så de blev enige om at det kunne jeg da godt få lov til, da jeg jo nok ville stoppe hurtigt igen, når jeg fandt ud af at man fik sorte negle af sådan noget fis. Men stoppe, det gjorde jeg ikke. Jeg startede med at ride ude på det man kalder ”gamle Rind”. Det er det som i dag hedder Rind  Ridecenter, som ligger ude i Lind. Men dengang jeg startede, var det ude i Kollund. Jeg startede på en lille pony der hed Bandit. Og ja – det navn levede den så sandelig op til, da jeg ofte måtte kysse ridehusbunden. Da min mor var (og er) bange for heste, var det min far som fulgte mig hver torsdag og når det kneb, var det min morfar der måtte træde til.
Efter en del gode år ude på ”Gamle Rind” måtte de flytte stedet, da den nye motorvej skulle bygges ovenpå. Så det flyttede ud i udkanten af Lind. Da jeg blev 10 år, var jeg så heldig at jeg E N D E L I G måtte få en halvpart. Så jeg fik halvpart i en sød men tyk Nordbakke som hed Beauty. På hende fik jeg kærligheden for spring, for det der sandkasse-ridning var jo ALT for kedeligt. Så jeg red spring tirsdag, alm. Undervisning torsdag og skovtur lørdag og søndag. Da jeg som 12 årig ikke rigtig kunne komme videre på Beauty, og efterhånden havde plaget om min egen pony hver dag siden jeg var 5, måtte mine forældre til at komme i action. Så bag min ryg, allierede mine forældre sig med min farmor og farfar. Min farmor og farfar havde nemlig besluttet sig, at hvert af deres barnebarn skulle have en stor sum penge i konfirmationsgave. Men da de så hvor meget jeg brændte for det, tilbød de mine forældre at jeg måtte få pengene på forskud, til en pony. Det blev hurtigt besluttet, at jeg skulle have en sød (og ung) pony ved navn Rarfiti – for det var jo ikke til at stå for hans specielle udtryk i ansigtet. Eftersom at han kun var 4, og bogstaveligtalt kun kunne skridte, trave og galopere  skulle jeg ride undervisning HVER dag. Min springkarriere stoppede desværre da jeg var 13 da jeg i en højdespringstime røg af 2 gange. Min springtræner holdte på dette tidspunkt, så jeg kom aldrig ”op på hesten igen”. SÅ NU blev jeg sandkasse-rytter igen. Da det ikke gik ude i Rind længere, skulle vi finde et nyt sted.

Da var der meget snak om det skulle være Hammerum Rideklub, eller Herning Rideklub, da jeg havde hørt om en såkaldt Belinda som kunne råbe meget højt og få sine elever til at græde. Derfor ville og turde jeg ikke at ride undervisning ved hende. Men da Herning Rideklub lå i den afstand at jeg kunne cykle, måtte det blive der Fitti og jeg skulle hen. Mit indtryk af Belinda blev ikke bedre, da hun i min første enetime bad mig om at slippe tøjlerne helt, og ride rundt med ingen som helst støtte på bidet, da min pony på daværende tidspunkt gik som en kalkun (underhalsen var betydeligt større end halsen).

Men efter et halvt år, kunne jeg se fremtid i den ridning Belinda lærte mig. Jeg kunne pludselig ride min pony rundt uden at skulle rykke og hive den i hovedet for hvert skridt den tog. Da min pony desværre blev skadet, og skulle stå on and off i et halvt år, tilbød Belinda mig, at jeg kunne hjælpe med at ride en hingst hun havde fået i ridning. Han hedder Alive, og var sort/ brun. Efter at han havde stejlet med mig et par gange, blev han kastreret. Derefter fik Belinda og jeg gjort ham til en fantastisk ridehest. Men da hans ejer desværre ville sælge ham, måtte vores veje skilles.

Derefter begyndte jeg at ride på Belindas hoppe Corlenda (Flæske) som jeg var ude og ride et par distriktstævner på. Da Fitti blev ”rask” igen, blev han solgt et halvt år senere til en fantastisk familie, som elsker ham overalt på jorden. Derefter stod jeg ”hesteløs” og vi besluttede os for at vente med at købe hest, da jeg kunne hjælpe Belinda med Flæske og Zefir.

Men en dag, da Belinda og jeg var på vej hjem fra stævne med Flæske, nævnte hun, at hun havde fundet en hest, som hun troede der stod Kamilla på. Efter lidt forhandling med både forældre og sælger,  tog vi op og så på en unghest ved navn Supreme. Hun fik vores hjerter, og derfor måtte vi gøre alt for at få hende hjem, til de penge jeg havde. Dette lykkedes, og derfor står jeg i dag med en super dejlig (og hidsig – for ikke at sige MEGET hidsig) hoppe Supreme. Hun er en skøn lille dame, med et stort temperament – men rytter og hest skal jo passe sammen.  🙂

Jeg begyndte for halvandet år siden at undervise micro + holdene hver tirsdag og da Nadia stoppede som underviser, overtog jeg sammen med Rikke Bondesen hendes hold. Så i dag underviser jeg 6 hold, som jeg synes er super fantastisk og sjovt. Jeg er rigtig glad for Rikke Bondesen og mit samarbejde med dressur-delen af elevrytterne, og er meget glad for mit job som underviser.

Til sidst vil jeg gerne takke mine forældre, og begge hold bedsteforældre – da de har hjulpet mig meget økonomisk, og har altid været en rigtig god støtte til stævner, på trods af at det eneste de kan se, er om hesten står med samlet ben i paraderne. Jeg vil også takke Belinda rigtig, rigtig meget, da hun har lært og hjulpet mig meget. Al den tid vi har haft i ridehuset har været helt igennem fantastisk. Det kan godt være at hun (engang imellem) må ”hæve” stemmen lidt, men det skal der jo også til. 😀

En KÆMPE STOR tak skal også lyde til alle jer HER-folk, da I er så super super fantastiske!  Herning Rideklub er og bliver den bedste 🙂 🙂 🙂 

Kærlig hilsen Kamilla Bach

P.s. Husk nu ja-hatten – der er intet der er så skidt, at det ikke kan blive  godt igen!


Månedens rytter september 2012  

Rikke Bondesen 

Mit navn er Rikke Bondesen og jeg er 22 år gammel…  I kender mig jo alle ret godt da jeg jo nærmest bor på rideskolen…  Jeg startede med at gå til ridning på elevhold da jeg  var 14 år.. det var første gang jeg sad på en hest og jeg syntes egentlig ikke det var specielt fedt men da flere af mine veninder gik til ridning så skulle jeg da også 🙂 Jeg blev heldigvis  hurtig glad for det, men så skulle jeg skifte hest da jeg var for stor til den første.. det gik desværre ikke særlig godt og jeg blev høvlet af den med et kæmpe bukkespring og røg af sted på sygehuset med ambulance da jeg slog ryggen en del… jeg fik et kæmpe chok og blev  ret bange for at ride så de næste mange måneder brugte jeg på at sidde og græde på hesten i skridt , jeg fandt aldrig rigtig en hest jeg turde stole på så jeg stoppede igen…  efter et halvt års pause startede jeg op igen i Silkeborg på SPS og blev nogenlunde tryg ved at ride igen…  men jeg savnede HER og ville gerne tilbage igen.. Jeg startede op på Herning igen for cirka 5 år siden hvor jeg fik halvpart i elevhesten Bertha.. hun hjalp  mig med at blive 100 % tryg på hesteryg igen men da Bertha desværre havde dårlig forben og jeg var på den forkerte side af 110 kilo måtte vores venskab desværre stoppe .. i stedet fik jeg halvpart i Jeppe drengen som jeg også begyndte at ”springe” lidt på.. jeg begyndte også at  være mere og mere på rideskolen og brugte mange timer hver dag på at sidde på barrieren i den mellem ridehal og se undervisning..  jeg begyndte lige så stille og hjælpe med at undervise elevrytterne når der var en af de andre undervisere der ikke kunne, og Belinda  og jeg selv fik øjnene op for at jeg var noget bedre til ridning fra jorden af end på hesteryg  🙂 Så da Mette Bruun måtte stoppe som elevunderviser fik jeg tilbudt jobbet , og jeg sagde selvfølgelig ja  🙂 , det er et fantastisk job som jeg aldrig nogensinde vil undvære.. min egen ridning gik lidt i stå da jeg var ved at være lidt træt af at ride på Jeppe .Udfaldet kom da Jeppe stod skadet i laang tid.. jeg var træt af at ikke kunne komme ud og ride så jeg blev overtalt til at prøve super Nova som næsten lige var kommet ind i elevflokken.. jeg var egentlig ikke særlig hug på ideen da jeg var mega bange for Nova da hun havde jordet mig ned en dag jeg skulle have hende ind fra fold. M en jeg tog en sikkerhedsvest på og satte mig op med den indstilling at hun jo ikke kunne jorde mig ned når jeg sad der oppe 🙂 Nova var sød og rar men forstod ikke rigtig noget som helst ( har så senere fundet ud af at hun kun var tilredet i en monty roberts grime -så tror pokker hun intet fattede)    jeg begyndte at passe Nova i weekenderne samtidig med jeg havde Jeppe, men blev mere og mere glad for Nova og besluttede mig derfor at skifte halvpart.. Nova udviklede sig helt vildt.. jeg begyndte at ride undervisning ved Belinda på hende  og der skete store fremskridt for hver gang.. for præcis et år siden overtog jeg lånet af Nova… Rideskolen havde lånt Nova i 2 år , men jeg ”stjal” hende fra dem efter et år 🙂 Nova fik  sit gamle navn tilbage som jo er Kadisha.. Kadisha har forsat med at gå med i ridefyssen i det år her jeg haft hende.. Vi har sammen udviklet os rigtig meget i dressur og er sikker på vi kommer endnu længere. Som i jo også ved springer vi også, men det er nu mest for Kadishas  skyld – jeg er jo en lille kylling hvad det angår  🙂 Lånekontrakten med Kadishas ejer udløber den 1 september, og  da jeg på ingen måde kan  forstille mig en hverdag uden Kadisha er vi i gang med en forhandling , for Kadisha skal HELT SIKKERT blive ved mig resten af hendes dage ,  så om en 14 dages tid er jeg forhåbentlig heste ejer 🙂 

 Bertha , Jeppe og Kadisha og ikke mindst HELE rideskolen har gjort en kæmpe forskel for mig  igennem alle disse år hvor jeg har kæmpet med psykisk sygdom.. jeg taler lige fra hjertet:   jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort uden alle jer , tør slet ikke tænkte på hvor jeg så havde været 🙂

Uanset hvordan man har det  eller ser ud,  så er der plads til en  på HER.. jeg er jer  alle meget taknemlige. .. ! 

Men et specielt tak skal lyde til Belinda og bestyrelsen (både den der er nuværende og den der var for 5 år siden ) som virkelig har hjulpet mig  ind på Herning , og fået en hverdag op og stå for mig..  også et kæmpe tak til  Lone Thrane, Belinda,  ridefyssen , Cecilie Kjer og  Sarah som holder mig ud når jeg har mine udfald 🙂 

HERNING er et fantastisk sted og være og jeg holder af jer alle hver og en 🙂

Kærlig hilsen Rikke 


Månedens rytter august 2012

Janni Hjelm Arnoldsen 

Hejsa! Navnet er Janni Hjelm Arnoldsen (bedre kendt som hende der putter lyserødt på stakkels forsvarsløse vallakker og som mener de er fuldstændig ligeglade!). Jeg er 22 år gammel og har været et aktivt og tilfreds medlem af HER siden år 2000. Jeg startede, som de fleste andre, på elevpony da jeg var 9 år gammel. Den første pony jeg red på, hed Tykke Hvide (kreativt navn til en lille tyk hvid pony). Hende red jeg på i et lille halvt år, inden min ridelærer mente jeg skulle prøve noget andet! Jeg kom derfor op på en GIGANTISK hest der hed Buster – jeg var i hvert fald selv overbevist om at den var mindst to meter høj, når jeg skulle fortælle om ham til ikke-hestekyndige mennesker. Buster var en sød lille frederiksborgervallak på omkring 160 – meget stor! Min første halvpart var en connemaravallak, der hed Bobby. I dag kan jeg ikke helt forstå hvorfor jeg faldt for ham, for han var bestemt ikke den type pony, som jeg synes var fed at ride på. Han stak altid af med mig og blev bange for ting, så jeg pænt måtte ned og rode rundt i ridehusbunden. Generelt var kemien der måske bare ikke lige. Jeg nåede dog at ride ham på en af de hubertusjagter, som der dengang blev afholdt i Rind Plantage – eller det vil sige, at jeg byttede med en anden pige, fordi jeg slet ikke kunne styre Bobby! Herefter gik der lidt tid, inden jeg fik en ny halvpart, Tumba! Dem der har været på rideskolen de sidste ti år, ved hvem Tumba er og kan nikke genkendende til, at Tumba bestemt ikke var nogen skønhed! Men han var en af rideskolens mest populære ponyer og jeg var rigtig glad for ham! 🙂   Efter Tumba, var det Tulip, hende havde jeg dog ikke part på så længe, da vi ikke rigtig matchede. Så det blev til Fie i stedet for – en dejlig lille sortbroget hoppe (med stort H!). Men desværre blev jeg for stor til den kære Fie og blev ”forvist” til det store oldenborgskrummel af en hest; Gunner!

Det var Belindas (fantastiske….) idé at jeg skulle prøve ham og jeg var bestemt ikke glad for det! Jeg var helt overbevist om, at Belinda satte mig på ham, for at straffe mig og de første tre måneder var jeg godt og grundigt negativ, hver eneste gang jeg satte mig på ryggen af ham. Belinda var dog stædig nok til at jeg ikke måtte slippe og mente at jeg skulle give ham en chance. Det endte da også med 2½ års halvpart på ham, hvilket jeg i dag er rigtig glad for. Gunner var bestemt ikke nogen stjernehest, men jeg nød tiden med ham og i dag går han som foldbums og hygger sig i Tønder – det er dejligt at kunne følge ham efter han blev solgt! 🙂 

Efterfølgende begyndte jeg at passe en privathest der hed Zomo. Han var en 22 årig gammel dressurvallak, som var stiv som et bræt, fra hov til øre! Men vi hyggede os i et års tid, hvorefter han blev flyttet ud på Hammerum. Han blev desværre aflivet sidste år.Jeg fik helpart i Gizette Enemærke, en skøn hysterisk dressurhoppe, som kunne et par tricks og det var en sjov, men kort fornøjelse, at ride hende – selvom jeg nok hælder mest til dressuren, kom jeg hurtigt til at savne at springe engang imellem, hvilket gjorde at jeg opsagde Gizette, for at gå tilbage til elevholdet og fik part på Cassiopeia. Hende red jeg i et år, men blev solgt til Familien Nielsen, efter mange års tro tjeneste på HER!  Så skete der dét, at Lone Thrane ( ja det er hende der nu er daglig leder på HER sammen med Belinda  🙂 ) , en skøn elevrytter på mit hold, med drømmen om sin egen hest, bestemte sig for at ud leve denne – og da hun ikke helt regnede med at ville få tid til hesten hver dag, blev jeg spurgt om jeg ville have halvpart på den hest hun fandt. Det ville jeg selvfølgelig meget gerne og vi gik straks i gang med at finde hendes kommende hest! Vi fandt ham hos Per Thybo, en sort, lidt hovedsky DV vallak på 13 år – Domingo! Jeg faldt meget hurtigt for hans skøre personlighed og hans særheder og jeg var Lone meget taknemlig for at være en del af hans hverdag. Han blev efter et års tid solgt til rideskolen, hvor jeg efter et halvt års pause, fik part på ham igen, hvilket jeg var rigtig glad for! Selvom Domingo ikke er min part mere, betyder han stadig rigtig meget for mig og vil nok også altid have en helt særlig plads i mit hjerte! Domingo er desværre endt på de evige græsmarker pga. kronisk skade på det ene forben. Nu har jeg halvpart i elevhesten Elmer Fjot, en dejlig sporty fjordbasse på 14 år, som elsker at lave noget. Han er allerede en meget populær hest i elevhesteflokken og med hans skønne ”babyface”, kan man heller ikke andet end at holde af ham! 🙂 

Kærlig hilsen Janni 🙂 


Månedens  Rytter juni 2012 

Maria Lorentsen 

Jeg hedder Maria Lorentsen og er 13 år. Jeg går i 6 klasse på Vestervang skolen.

Jeg fik min første pony d. 2 april 2011, som er en Connemara hoppe på 8 år. Det var min store drøm der gik i opfyldelse. Mine forældre havde ellers sagt at jeg først måtte få min egen pony når jeg blev konfirmeret, men fik lov da jeg havde sparet op i flere år og så betalte jeg selv 12.000 kr.  🙂 

Ingen i min familie var interseret i heste, og troede helt sikkert det ville gå over med den interesse. Jeg startede på et tidspunkt med at synge i midt vest pigekor samtidig med ridning, men dette var meget tidskrævende da det var to gange til hverdag og mange weekender, så jeg skulle vælge mellem kor og ridning, og valgte selvfølgelig ridning. 🙂  Jeg startede med at ride på Kærbo da jeg var 6 år og skiftede til HER efter et halvt års tid. Jeg startede først på hold undervisning en gang i ugen, og fik så halvpart i Filur som var en ældre fjordhest og han lærte mig en hel masse, men efter et års tid, jeg ikke kunne komme videre på ham, og fik så halvpart på en araber der hed Snehvide, men hende havde jeg ikke så lang tid da hun var lidt vild. Så blev jeg spurgt om jeg ville have halvpart på en lille 1’er pony ved navn  Ozzy, han lærte mig en hel masse og i starten da jeg havde ham, var han bare min drøm, men efter lidt tid begyndte han at smide mig af i spring, og jeg ville bare gerne have min egen pony, og da jeg så ikke kunne komme videre på ozzy begyndte vi at lede. 

Jeg fandt rigtig mange ponyer jeg gerne ville have, og især en der hed Milano faldt i min smag,men da han skulle igennem handelsundersøgelsen havde han en mus i det ene ben. Vi kiggede videre, og jeg gad ikke have en hoppe, så vi var ude at prøve mange vallakker, men ingen af dem var den rigtige. Så fandt min mor Windie på hestegalleri, men jeg gad ikke ud at prøve hende da hun var en hoppe, men min mor fik mig overtalt da hun bare lige stod i Brande. Første gang jeg prøvede hende vidste jeg bare at det skulle være hende, og det blev det.

Jeg har altid brugt det meste af min tid på rideskolen, og jeg har det rigtig godt på HER og har mange gode veninder der nede.

Jeg har lært rigtig meget det sidste år, og Windie har været en god lære pony, men jeg har dog også haft problemer med hende især i spring hvor hun smed mig af stort set en gang om ugen, og i en periode stod hun skadet da hun var låst i skulderen, bækkenet og manken, og på grund af hun stod så meget stille, blev hun vild og begyndte også at smide mig af i dressur, og jeg blev utryg ved hende og det krævede en masse enetimer og nu kører det igen.

Vi starter pt.LB1, LB2, LB3 og LA1 i dressur, og i spring starter jeg LC.  Sidste stævne jeg var til distrikts stævne på Mors og der gik det helt fantastisk godt  for mig og Windie , vi kom hjem med 2 plads i LB1 og 5 plads i LB2 🙂 

Windie havde ikke startet mange stævner da jeg fik hende, hun havde sprunget lidt og kunne enkelte øvelser op til la. Dette var perfekt for mig da jeg havde brug for en lære pony.  

Belinda var en stor hjælp da vi skulle finde en pony, da mine forældre ikke havde forstand på det. Belinda har også hjulpet mig rigtig meget da Windie var begyndt at smide mig af, og det er jeg rigtig glad for.

Jeg går på lonche hold og får ene timer ved Belinda, og så springer jeg ved Sarah Kroman, men har dog lige haft en lille pause i spring på grund af den skade hun har haft.

Herning rideskole er et fedt sted, fordi vi har et super godt sammenhold og hjælper hinanden….. 🙂 

Kærlig hilsen Maria 


Månedens rytter maj 2012 

 Malou Høegh 

Mit navn er Malou Høegh og jeg er 12 år.  Jeg startede med at ride da jeg var 3 år på Herning Rideklubs microhold, men da jeg var en rigtig krudtugle, ville jeg hellere lege i vandgraven. Jeg genoptog ridningen igen da jeg var ca. 7 år og red på elevheste i ca. 1 år. Herefter holdte jeg igen en pause.

Først for ca. 3 år siden kom jeg rigtig i gang med min ridning. Vi fik min storesøsters gamle 3´er pony Miss Anton tilbage og jeg gik i gang med genoptræningen af hende. Miss Anton havde stået i næsten 2 år ude i Videbæk og var blevet mega tyk og kondition var der intet af. Jeg startede hende stille og roligt op og jeg elskede at ride hende og nusse med hende. Miss Anton er en springpony, så det var naturligvis her vi havde de bedste oplevelser. Bla. Kan nævnes at vi blev nr. 2 ved regionsmesterskabet i spring i 2011. Det var en skam at vi kom så sent i gang med at ride kvalifikationerne, for vi nåede kun at ride 2 kval. ud af 5. Men jeg var mega stolt over min 2. plads. 🙂 

Desværre er jeg vokset meget det seneste år, så jeg er gået hen og er blevet for lang til Miss Anton. Hun har nu fået en ny rytter som hedder Selin Senol, og de fungerer bare rigtig godt sammen, så det er jeg bare så glad for, håber hun får lige så mange gode oplevelser med ” min lille stjerne ” som jeg har haft.

Selin overtog Miss Anton den 1. marts 2012 og jeg er nu begyndt at ride på min storesøster Simones dressurpony: Låddenhøjs Zioux.  Det var en rigtig stor omvæltning for mig at komme fra at spæne rundt på springbanen på Miss Anton og til at skulle ride pænt og samlet på Zioux. I begyndelsen var Zioux vist heller ikke så vild med at det var mig og ikke Simone som trænede hende, men efterhånden som jeg er begyndt at finde ud af, hvordan ” knapperne ” på Zioux virker, går det stille og roligt fremad. Jeg håber at Zioux og jeg kommer til at få ligeså mange gode oplevelser som Simone har haft med hende.

Jeg vil gerne sige tak til Belinda for din tålmodighed med min træning 🙂 jeg glæder mig til hver enetime, for Belinda plejer at give mig ” lektier ” for jeg skal øve i løbet af ugen. Det synes jeg er rigtig dejligt, især når Belinda siger hun kan se at jeg har arbejdet med de ting hun har sagt.

Jeg vil også sige tak til Simone som har ” lånt ” mig Zioux. Jeg ved at det var MEGET svært for dig at give ”slip” på hende og jeg vil gøre alt i verden for at gøre dig stolt af os. Min mor Tina skal også have en RIGTIG stor tak for alt det hun giver mig på rideskolen ,og den tid hun bruger på HER, da det betyder meget for mig og for den klub jeg elsker at bruge så meget tid i 🙂 

Kærlig hilsen Malou 🙂 


Månedens rytter april 2012

Rikke Nielsen 

Jeg hedder Rikke Nielsen og er 16 år, jeg går  i 10 klasse på Herning Friskole. Jeg har redet på HER siden sommeren 2006. Min  første hest Kiss fik jeg til min 11 års fødselsdag, Kiss var en hest som var blevet mishandlet før vi fik hende, så jeg kunne ikke styre hende og red hende derfor ikke. Januar 2007 fik jeg min første pony som hed  Jupiter. Jupiter var elevhest på rideskolen, så jeg havde redet på ham før. Jeg red Jupiter i omkring 2 år hvor jeg fik ham op og gå La1 på C-plan. Jeg havde rigtig mange stunder med Jupiter, og vi lærte rigtig meget af hinanden. Da mig og Jupiter ikke kunne komme længere sammen blev han først lånt ud og senere solgt.  Jeg fik min næste pony som hedder  Harry Potter og min næste  hesten Zefir i år 2008. Planen var at jeg skulle ride mine pony år færdig på Harry Potter,  derefter overtage Zefir efter Belinda som så skulle have ham i ridning indtil jeg blev 16 år .

Harry Potter kunne ikke noget da jeg fik ham, da han havde det med at opføre sig lidt mærkeligt (de fleste på HER ved hvad jeg mener)  🙂 Derfor gik der lidt tid før vi kom ud på stævnepladsen , men det lykkes og vi  fik mange gode oplevelser sammen og en af de bedste var da vi vandt en dressur CUP i Bording i år 2009 som forløb over 2 dage , vi vandt begge dage og derfor også samlet vinder af cuppen 🙂 Omkring januar 2010 havde Potter en periode hvor han var halt ”on and of” i et par måneder. Efter utallige dyrelægeundersøgelser beslutte vi os for at få ham igennem en stor undersøgelse, for at finde ud af hvad der var med ham. Det viste sig så at han havde noget knogle forandring i lænden, og blev konstateret uridelig , det var et rigtig hårdt slag for mig !!! . Men han har  siden fået lov  til at gå rundt hjemme på vores gård, så jeg ser ham hver dag. Jeg vil huske min stævne tid med Potter som en super tid , der bare var alt for kort..   Potter og jeg nåde sammen at starte La4 på C-plan og det syntes jeg er godt gået på forholdvis kort tid 🙂  Potter vil altid være noget specielt for mig, og jeg kan fortælle at for ikke så langt tid siden havde jeg sadel på ham , jeg satte mig op og red på ham som var det igår vi var til træning sidst , han kunne bare så mange af øvelserne  ( dem vi må ride ) , det var rigtig FEDT at mærke 🙂

Efter alt det med Potter var planen så at jeg skulle begynde med Zefir, men havde redet lidt på ham mens jeg også red Potter. Mig og Zefir var ikke lige verdens bedste match, og jeg endte med at blive bange for at ride på ham. Så han blev solgt til en pige som hedder Louise, der  også rider på HER, så jeg stadig kan snakke med ham hver dag. Ligeledes se hvor godt det går dem sammen , det er dejligt …

Jeg tog med Belinda til stævne på Morsø hvor jeg bare skulle se de andre ride og  hygge mig. En aften sad Belinda og jeg i autocamperen og snakkede, da hun lige pludselig spørger om jeg ikke kunne tænke mig at ride på hendes hest Højbos Casius, (i daglig tale Øffe) da han trængte til at starte forfra, og slappe lidt af. Jeg takkede pænt ja …. da det var jo et tilbud som sendt fra himlen 🙂 . Jeg red ham i omkring 1 år, hvorefter vi købte ham omkring juli 2011 og vi har det bare skønt sammen .  Vi rider lige pt. La4  , sidste stævne vi var til var  C-stævne i Skive og det gik super godt. Vi fik bevist overfor hinanden at vi bare matcher perfekt, og jeg nyder at jeg bare skal have rigtig mange gode stævner med min hest Øffe . Går alt efter planen skal vi debutere i La5 og 6 på Morsø 2012 , men en ting har jeg lært på den hårde måde , det er at man skal nyde det rigtig meget når ens hest/ pony er frisk , da mange på HER ved hvor ramt jeg har været ,og lige nu er Øffe desværre ikke helt okay , men det bliver han snart … , da vi bare skal til Morsø sammen 🙂

Belinda skal have en rigtig stor tak for alt det jeg har oplevet og opnået med min sport … for Belinda er en af de personer der forstår at få mig til at holde mund, og fokusere på det jeg er igang med ( feks træne )  da jeg jo er kendt som en pige med et ” godt snakketøj ” og krudt i rumpen , det er sikkert mildt sagt  🙂  Belinda og jeg tager  nogen gange vores kampe i undervisning 🙂 Men Belinda det skal du have så mange gange tak for, da jeg godt ved uden dem var jeg ikke nået til det niveau jeg er i min ridning  🙂  Tak tak… og atter tak 🙂

Hilsen Rikke Nielsen og Dyrene.


Månedens Rytter marts 2012

Malene Arpaci 22 år..

Mit navn er Malene Arpaci, min tid på Herning Rideklub startede for mange år siden. Faktisk er jeg næsten opvokset dernede. Da jeg var helt lille havde min søster, Haydi, en pony stående på rideskolen. Så da Haydi og min mor brugte meget tid dernede var jeg så heldig at måtte komme med. Dem der var på HER dengang husker mig nok som en rigtig møgunge 🙂 Jeg begyndte sådan rigtig til ridning da jeg var 5 år, det så 17 år siden, på elevhold.

Da jeg blev 9-10 år fik jeg min første pony Zhiwago, en rigtig fræk hvid pony, som kun lavede unoder da jeg fik ham. Efter jeg havde haft ham i et par år, gik han MB i spring. Denne pony har givet mig mange gode oplevelser og ikke mindst rigtig mange rosetter 🙂  Han blev solgt da jeg nærmede mig de 13 år, og derfor blev for gammel. Jeg måtte have mig en ny og større pony, det blev 1’er ponyen Zelmas Ackileya. Hun var meget hidsig, og det var måske ikke den bedste kombination, da jeg også selv var det. Hun blev dog alligevel B pony med mig på ryggen. Men hun kunne ikke lære mig mere og omvendt, det var her Rene Fredslund kom ind i billedet og Ackileya blev solgt til Norge. Jeg var ved at være en halv gammel ponyrytter på 15 år, men vi satsede og købte en pony mere. Rene kom med 3 ponyer jeg skulle prøve, og jeg valgte Kanea. Rene syntes jeg skulle have en af de andre, men jeg VILLE have Kanea! Hun var rigtig sød, sprang godt og ville gerne fremad. Lige en pony for mig. Det viste sig så, da vi havde købt hende, at hun havde været langdistance pony og aldrig havde gået stævner før. Men det var ingen hindring og efter 3 måneder var hun B pony, og ikke lang tid efter det blev hun også A pony. Efter et års tid red vi S. Rene havde nogle gode kontakter, så jeg fik lov til at være med til alt det sjove. Så det sidste ½ år hvor jeg havde Kanea var jeg med til Baltic Cup, som er en Cup for Danmark, Norge, Sverige og Finland på internatonal plan. Jeg nåede at ride Baltic Cup i Sverige og her i Danmark, men derudover fik jeg også prøvet kræfter med internationale stævner i Polen og Belgien. Jeg fik mange store oplevelser, selvom vi ikke var nogle af de bedste, men det var helt klart den fedeste tid. 🙂 Dette havde ikke været muligt uden mine forældre, og selvfølgelig Rene, som næsten var en ekstra far for mig i mange år. Tusind tak til jer 🙂

Jeg blev desværre for gammel og måtte sælge Kanea, som blev købt af en rigtig sød familie på Sjælland. Kanea har efterfølgende gået alt hvad der er at gå som pony, så som DM, NM og EM. Jeg er en meget stolt mor 🙂 Rene og jeg måtte ud for at finde en ny hest til mig. Jeg købte den første vi var ude og kigge på, nemlig Pikachu på 5 år. En fantastisk hest, som jeg var utrolig glad for, og har siden hen også fortrudt at jeg solgte ham . Med ham red jeg MB-MA spring til landstævner. Han kunne også have nået rigtig langt i dressur, men da det aldrig har interesseret mig, så blev det ikke til så meget af det. Efter jeg havde haft Pikachu i 2 ½ år ville jeg prøve noget nyt, så derfor måtte jeg sælge min dejlige hest. Pikachu blev solgt til Spanien, hvor han har det rigtig godt den dag i dagJ Men jeg savner ham selvfølgelig hver dag! 🙂  Nu var et nyt kapitel startet i mit liv, nemlig militæret. Men jeg ville selvfølgelig ikke slippe hestene helt, så jeg valgte at komme ind i Gardehusarregimentets Hesteeskadron. Der var meget stor forskel på hestene derinde, og dem jeg havde redet på derhjemme. Der var ikke fantastiske heste derinde, men kunne jo heller ikke forlange der var en ny Pikachu til mig.:-) Men jeg fik det fedeste år ud af det, og kan kun anbefales at andre prøver det af 🙂 Efter dette år skulle jeg selvfølgelig have mig en ny hest. Jeg havde drømt om at denne nye hest skulle være en stor flot skimmel, men også være hingst. Mig og mine forældre, og selvfølgelig Rene, kørte til Tyskland for at kigge på hest og jeg faldt pladask for denne flotte skimmel hingst på 4 år. Så efter lidt forhandlinger købte jeg min nuværende hest, Soldier Boy, som jeg selv har navngivet ham.  Men denne hingst var noget af en nød at knække. Jeg faldt af næsten hver dag og fik mange skader, men værst af alt faldt jeg af til et stævne og sprang mit korsbånd i venstre knæ. Det gjorde at jeg ikke kunne ride i min. 9 måneder. Han blev derfor kastreret og jeg startede stille og rolig op igen i januar 2011 og siden der har det kun gået fremad.  Soldier Boy er nu 6 år og mit mål er at han skal gå 6 års championat 2012, som går i MB**. Jeg glæder mig til at se hvad tiden bringer os, nu hvor vi får hjælp fra Sara Kromann, men jeg kører selvfølgelig stadigvæk ned til Rene..

Mange vrinsk fra Malene Arpaci…:-)


Månedens Rytter februar 2012

Kirsten Lind

Kirsten er 28 år gammel, har  netop lige fået halvpart i vores nye elev hest Willie..  Kirsten har redet siden hun var 10 år gammel, hvor hun fik sin egen pony da hun boede i Lemvig.. Den havde hun indtil hun blev 15 år, hvorefter hun holdte 5 års pause.  Kirsten startede på HER da hun var 20 år,  har  redet elevridning on  and off siden , men har dog holdt ved de sidste 2 års tid . 🙂   Kirsten er en all around rytter , men springningen er nok det hun brænder mest for. Hun har redet vores elevhest Rahkan op i spring, til at han nu  springer LC til stævne, og det er et kæmpe arbejde hun her har gjort . Da elev springningen blev sammenlagt gjorde det at Kirsten ikke længere kunne springe på Rahkan,  så her tog hun udfordringen op med Prins, som ikke rigtig havde sprunget så meget. Kirsten og Prins blev hurtigt rigtige seje sammen, og nåede at starte nogle enkelte stævner.  Men da Prins er pony ville Kirsten gerne have noget andet at hoppe på. Så hun fik Junker  i november måned.  Men da junker desværre blev skadet lige op til vores julestævne , med  klubmesterskabet  fik kirsten lov at starte på Rahkan. Uden en eneste træning på Rahkan  i over et halvt år  startede hun på ham, og blev velfortjent klubmester i år 2011 for elev ryttere i spring.  Kirsten er også i gang med at hjælpe stald personalet med at tilride Figo, som gerne skulle blive vores nye elevhest om nogle måneder. For 3 uger siden fik vi den nye elev hest Willie,  Kirsten var endnu engang frisk på at tage den første ride tur på ham, hun var solgt 🙂 Derfor har Kirsten nu fået halvpart i Willie, og vi glæder os alle sammen meget til at følge Kirsten og willies udvikling…   Watch out folkens  de kommer til at sparke Røv 😉 Udover alt det med ridning er Kirsten altid en person med et stor smil på læben, og hun er altid klar til at hjælpe til , når klubben eller andre ryttere  har brug for det ….

Kærlig hilsen  Kamilla og Rikke


Månedens rytter januar 2012

Emma Lyngsø Pedersen

Jeg hedder Emma Lyngsø Pedersen og er 11 år.  Jeg går i 5. klasse på Herning Friskole. Jeg begyndte med microridning da jeg var 3 år, og jeg tilbringer al min fritid på Herning Rideklub, hvor jeg har mange venner, og jeg er meget glad for vores sammenhold uanset alder.
Min storesøster Anna og jeg startede vores rideliv med at ha’ halvpart i Claus (ikke Claus Bucka) og senere Smørblomst.
For 4 år siden købte Anna og jeg vores pony Nemo. Jeg red ham 2 gange om ugen og startede klub- og regions stævner på ham .
For 1 år siden begyndte jeg at ride Beauty en gang om ugen og fra marts 2011 lejede vi Beauty af familien Bucka. Beauty og jeg har haft rigtig mange gode ture på og vundet en del rosetter . Min største oplevelse med Beauty var at vinde klubmesterskabet 2011.
I efteråret blev Beauty solgt til en pige på rideskolen, så nu har jeg Nemo at ride på, og han er blevet en rigtig god pony, da min søster i juni fik ham gjort til B-pony. Jeg har nu overtaget Nemo, da Anna har fået hest.
Nemo er en rigtig god dressurpony med et godt sind, og han kan også godt li’ at springe, men det er jeg ikke så glad for.
Min mor bruger også rigtig meget tid sammen med mig på rideskolen og det skylder jeg  hende en rigtig stor tak for , da jeg godt ved at uden alt hendes hjælp ville det  være meget svært for mig  at dyrke min  sport, min mor er der bare 100% for mig og det er fedt 🙂 I 2012 skal jeg starte mit første distrikts stævne på Nemo – det glæder jeg mig til og håber, at vi får mange gode år sammen.
Kærlig hilsen Emma Lyngsø

Månedens rytter december 2011

Julie Skov

Julie er 14 år, og går på Midtjyllands Kristne Friskole. Hun har gået til ridning i 9 år og altid på Herning Rideklub. Før ridning var det  motorcross der gav Julie nogle heste kræfter og her gjorde hun det utrolig godt , men så blev hun forelsket i de ” rigtige ” heste kræfter og det er vi bare rigtig glade for på HER, da Julie er en pige der er fantastisk at være sammen med og hun er altid klar til at hjælpe hvis feks en elev hest skal have lidt mere spring erfaring og hun er en rigtig god kammerat .

Julie´s egen først pony var en pony ved navn Parcival, den sprang hun Lb på  og red Lb1 i dressur.

Julie har nu en 2 ´er pony der hedder Jo Morgan og, de har sammen opnået flere placeringer i La på C-plan og senest var det til Christmas show i Wilhemsborg hvor de kom hjem med en meget flot 1. plads i LA* og ligeledes en 5. plads LA* .

Julie og Morgan er også kommet meget stærk på dressur siden , selvom hun på et tidspunkt ikke kunne forstille sig at hun kunne komme til at syntes dressur var spænende at ride 🙂 Men Belinda har jo magiske evner ved alle, så også ved Julie  fik det en drejning . Julie rider nu LB3 og LA1 med 70,5 % og 69,9 % på klubplan, så vi glæder os meget til at se hvad de får hjem af resultater i år 2012 i dressur , da jeg ved at dommeren til sidste stævne syntes hun skulle komme ud og vise flaget , da de sammen også har evner i dressur…

I klub mesterskabet i spring  ( KM cuppen ) ligger hun  pt. på 1 pladsen med sejre i alle 3 afdelinger , så det er meget flot gået , og Julie  satser meget stærkt på at vinde dette mesterskab i år 🙂  og måske tager hun også championat titlen da hun pt fører den , men der er tæt opløb her 🙂

I løbet af januar er Julie´s mål at de springer  MB på C-Plan , og vi er sikker på at Julie og Morgan når dette mål sammen ved hjælp af rigtig god træning af  vores spring træner Sara Kroman …


Månedens rytter  november  2011

Mette Thomsen 19 år

Mit navn er Mette Thomsen, mange vil nok kende mig som en rigtig ”hestepige”.  Allerede da jeg var 3 år gammel begyndte jeg til micro ridning på Herning Rideklub. Jeg startede med at ride på en tyk, fræk pony som hed Bastian. Han sparkede altid ud efter alle de andre ponyer, men det eneste jeg tænkte på, var at holde mig for næsen hver gang jeg red forbi en ”pølle”. Jeg har dog vænnet mig til lugten nu, men ridningen har også holdt ved lige siden. Min far har altid ønsket sig nogle dygtige boldpiger, men han opgav hurtigt da jeg til alle håndboldkampene ventede på at blive skiftet ud så jeg kunne lege hest og springe over stregerne på sidelinjen. Da jeg var 10 år gammel fik jeg min første pony. En sød og god førstegangspony ved navn Picasso. Uddannelsesmæssigt voksede jeg hurtigt fra ham, og jagten på en ny og bedre gik i gang. Ikke længe efter stod en ung og smuk pony i min boks. Casmir, som han hed, var endnu ikke uddannet og det var altså noget af en opgave, at forme en pony selv. Vi endte med at ride distriktsstævner både i spring og dressur. Siden da har uddannelse af heste og ponyer været min beskæftigelse sammen med min mor. Når folk på rideskolen ser os smide plastik hen over ryggen på hesten eller skramle med skraldespande, ved de godt vi ikke er skøre, men blot ved at ”danne” en ung hest. I 2006 fik jeg en helt rå pony ved navn Ferdinand , i løbet af nogle år fik jeg redet Ferdinand op så han kunne ride max af hvad han måtte i forhold til sin alder,  en sød familie forelskede sig i Ferdinand , de købte ham da jeg nu var blevet 16 år og de videreuddannede ham til landsstævner. Eftersøgningen af en ny hest gik nu i gang. og det skulle det være en ung hest jeg ville have og en af dem stjal mit hjerte 100 % og det var min drømmehest ,en fantastisk smuk 3 års hoppe ved navn Karisma.  Jeg gik en spændende tid i møde, jeg havde jo aldrig uddannet en hest før, og slet ikke en varm dame af slagsen. Året efter skulle vi ride 4 års championat hvor vi endte som nummer 6. jeg har siden haft mange fantastiske gode ture på Karisma hvor jeg b.la. kan nævne sejer til DRF visiocare cup, 2. plads ved distriktsmesterskab for hold, 70,5% i første LA5. Desværre er Karisma nu på de evige græsmarker. Min familie og jeg sad heldigvis for 4,5 år siden og kiggede i hingstekataloger og faldt for hingsten Blue Hors Don Romantic. Vores hoppe Maude skulle nemlig ifoles. Nu her 4,5 år efter står dette dejlige afkom i min boks på Herning Rideklub meget uvirkeligt, når man både har været med til fødsel, opvækst på både godt og ondt. Nu må vi se hvad fremtiden bringer, jeg glæder mig i hvert fald til et godt samarbejde med Aventino.Stor tak til min fantastiske familie og min engagerede ride lærer Belinda Larsen, uden jer kunne alt dette her slet ikke lade sig gøre 🙂 .


Månedens rytter oktober 2011

Helena Ejlersen 9½ år

Helena er 9½ år gammel og går i 3a. på Herningsholmskolen. Hun har gået til ridning i 3 år og haft halvpart i en lille shetlandspony (Viktor) i et års tid. Det sidste halve år har hun i stedet haft part på elevponyen Speedo. Helena rider en hold time, en enetime samt en holdtime i spring om ugen. Da hun startede på at have part på Speedo var han en lille lømmel. Derfor skulle hun starte helt fra bunden af med grundridningen. Da Speedo desværre fik gjordsår, og måtte rides uden sadel i godt 3 måneder, var Helena den eneste som red ham. Men intet er så skidt så det ikke er godt for noget, da Helena fik en utrolig god balance ud af ridningen uden sadel. I det halve år hun har redet ham, har hun formået at få ham opdraget og redet grunddressuren ind i ham, så han nu er en stabil lille dressurpony.
I spring er de gået fra bom-trænning til at springe hele baner på 60 cm.

Helena er nu blevet så dygtig, at hun netop nu har fået sin egen pony , stor tillykke med dette 🙂

Med venlig hilsen Rikke og Kamilla

Staldtelefon
Send en SMS til staldpersonalet på tlf 23 74 75 24. I akutte tilfælde kontaktes den daglige ledelse direkte.
Find os Facebook
Herning Rideklub (side med begivenheder fra klubben) Herning Rideklub (lukket gruppe for aktive medlemmer af klubben) Opstalder på Herning Rideklub (lukket gruppe for opstaldere i klubben)
Sponsorer:

Café Fry

Companys

Danske Bank

harald nyborg

JYSK

Lindvigs Blomster

McDonald's

Miljø Foder

Sparekassen Kronjylland

Bilka

Herning Rideklubs Venner

Alm. Brand

Din lokale tømrer

Textile Logistics

Soulmate

HS HESTEPRAKSIS

Glarmester Lenz

Lind EL Teknik

Vistisen+Lunde

Miljøfoder

Bjarne Nielsen

Lind Blik & VVS

Alpi Air & Sea

Arne Poulsen

Lind Tømrer

JBS

Nermi

Selmer Transport