|
||||||||||
|
RIDEFYSIOTERAPI
Herning Rideklub er medlem af Foreningen af Godkendte Handicapcentre (FGH). Det betyder, at vores fysioterapeuter og instruktører er specialuddannede i ridefysioterapi med handicappede og derfor kan tilbyde både ridning og behandling med høj kvalitet.
På rideskolen har vi ridehal, udendørs ridebaner og ridestier, der alle er tilgængelige for kørestole og gangbesværede - og vi har selvfølgelig handicapvenlige toiletforhold.
På Herning Rideklub har vi ridefysioterapi mandag kl. 11.00 - 19.00, tirsdag kl. 9.30 - 12.30 og torsdag kl. 9.30 - 19.00.
UNDERVISNINGEN VARETAGES AF: Ridefysioterapeut Nikoline Borge Pedersen - 23 34 37 76. Rideinstruktør Belinda Larsen - tlf. 22 63 31 42. Ridefysioterapeut Lone Kjær - tlf. 25 32 49 09.
HVAD ER RIDEFYSIOTERAPI Ridefysioterapi er en behandling til hest, hvor følgende færdigheder forbedres:
HVEM KAN MODTAGE RIDEFYSIOTERAPI
HVORDAN FOREGÅR RIDEFYSIOTERAPI Ridefysioterapi er en behandling, som man bliver henvist til af sin læge - for de fleste er den gratis, men der er dog enkelte grupper, som har egenbetaling.
Ridefysioterapeuten vælger den bedst egnede hest ud fra patientens handicap, for det er vigtigt, at hesten passer i både højde, bredde og gangart, så patienten kan få mest muligt ud af behandlingen.
Det er hestens rygbevægelser, som er det altafgørende for behandlingen. Ridefysioterapeuten underviser patienten i at følge hestens bevægelser, så balancen, midterlinien, vægtfordelingen, afspændingen eller optræningen kan trænes af patienten.
Hvis patienten ikke kan sidde alene på hesten, så vælger ridefysioterapeuten en hest, som kan bære to personer på én gang. På den måde kan en bagrytter sætte sig bag patienten og hjælpe ham eller hende.
Behandlingen foregår på hold med 3-5 ryttere, hvor der laves forskellige fællesøvelser som for eksempel volter, slangegange osv. Herudover er der også behandling af den enkelte patient, hvor man laver øvelser, der er specielt tilpasset til den enkelte persons handicap.
Det hele skulle gerne være med til at forbedre patientens evne til at fungere i dagligdagen.
For ydeligere information kan du kontakte Nikoline Borge Pedersen på tlf. 23 34 37 76.
|
|||||||||
| Herning Rideklub • Godsbanevej 4 • 7400 Herning • tlf. 97123595 / 97128841 | ||||||||||
|
|
||||||||||